Og ve den der vil de små smølfer det mindste ondt.
tirsdag den 15. december 2015
søndag den 13. december 2015
Jul i
SMØLFELAND
Så blev det
endelig jul igen, også i Smølfeland. Smølferne sidder om det fine julebord. De
små smølfer mødtes som sædvanlig en lørdag i december først til smølfehockey og
derefter, smølfesauna og så en dejlig smølfejulefrokost. Nu er det endelig jul
igen. De er jo nogle gamle og modne smølfer og de har allerede haft et langt
smølfeliv før denne smølfejulefest. Nogle af smølferne har kendt hinanden i
mange år, men alle er de mest af alt smølfer med alt hvad det indebærer. Det kan
man også godt mærke på dem allerede inden festen går i gang. De har noget
fælles og de glæder sig til julen og deres fælles fest.
Alle de små
smølfer havde gået og glædet sig over tiden der skulle komme og tiden der var
gået. De var så fine og søde de små smølfer. Hver og en havde så mange ting og
kunster de kunne og ingen af dem stod tilbage for at vise det frem. På den måde
var det også godt at det blev jul igen. Det var godt at smølferne havde deres
små juleleje, julekunster og julehistorier hvor de rigtig kunne vise sig frem
og gør det godt for hver og en. Julesmølferne var flot klædt på med deres
julehuer, juledragter og julesko og de kunne næsten ikke vente til
festlighederne gik igen. Det var nemlig nogle meget ivrige og energiske små
smølfer og man kunne mærke på dem at de var så ’fuld af fart’ nu hvor julen
stod på. Nu hvor der var fest i gader og stræder samt i de små hjem og
forretninger, hvor der var så dejligt pyntet op med nisser, adventskranse, julegaver,
nissevin, hjerter og smukke smilende og søde mennesker.
Smølferne er
aktive og virksomme i deres smølfeaktiviteter og de har organiseret sig med en
masse gøremål som breder sig ud over både Frederikssundsvej, Bellahøj skole og
Utterslev mose. De virksomme og foretagsomme små smølfer har smølfeklubber og smølfeforeninger
hvor de mødes rundt omkring i byen og i lande langt væk. Der sidder de og
drikker portvin, cykler rundt - op og ned ad bakker, de danser, de griner, de
står på ski eller de går rundt og ser på kultur og byer hvor det kan lade sig
gøre for smølferne. Der er også flere af smølferne der rigtig gode til at
prutte. Det er noget som gulspandorganisatorsmølfen har udviklet som sin
særlige specialitet. Mange af de andre smølfer er også dygtige til at prutte
men gulspandsorganisatorsmølfen han kan også mange andre ting fx kan kan danse
sammen med en anden - alene. Men generelt så elsker smølferne jo kultur - sådan
bredt set! De elsker på den måde mest den del af kultur ’der kan spises og
drikkes’. Det er godt. Ikke mindst at snakke om det bagefter. At virkelig
nuanceret og detaljeret diskutere smag og ikke mindst afsmag for mad og drikke
varer.
Når
sandheden skal frem så er de ganske bekvemme de søde smølfer. Meget bekvemme. Og
de fleste af dem øser med stor energi og entusiasme deres indsigter udi
medisterpølser, rødvine, sylter, portvin, mørbrad, leverpostej og sild. Særligt
råbesmølf og spøgogskæmtsmøl ved alt om pølser. Råbesmølf vinder altid når det
kommer til viden om mad og drikkevarer og det ved alle smølferne godt. At sådan
er det bedst. Grinesmølf, cykelsmølf og roligsmølf plejer ikke at sige så meget
om mad. Men de bidrager med at smile og grine overbærende, og det er også meget
vigtigt. Cykelsmølf og klogesmølf ved mest om cykler, sammen med dampsmølf. Men
det holder dem ikke tilbage for at spise og drikke og også at bidrage lidt med
indsigter om hvad der er godt og ikke godt – sundt og ikke-sundt. De har ikke
vægtige indspil når det angår mad, bøffer og sådn. Men hvis man er en smølf. Så
kan det godt være man ikke har en mening om tingene. Men så TAR man en. En
smølf ’mener noget om tingene’, også politik – ’Ja’ eller ’Nej’ ved
afstemninger. Dampsmølf er ikke en ægte smølf men han hører alligevel til som
hangaroundsmølf – en slags ’wanna’eesmølf'. Det er godt for smølferne at der er
nogen der vil ind i deres kreds for så føler de, at de er vigtige. Men nu er
det ikke så enkelt med, at nogen bare vil ind og være med i smølfeklubben, så
sammensat og morsom den nu kan være. Påståligogretskalværeretsmølf mener det må
drøftes formelt hvem der er inkluderet og hvem der ikke er det. ’Vi kan jo ikke
have hele verden med’ og ’alle de børnogungesmølfer som kommer og går ind
mellem benene på en i bellahøjs gymnastiksal’ – Og det kan jo godt blive for
meget. Grinesmølf grinede helt vildt og slog sig på sin store mave og sagde:
”Jeg kunne da aldrig drømme om at invitere en ven eller kollega herind i
smølfeland”. Grinesmølf og ikke mindst roligsmølf – de kendte hinanden fra smølfesangskolen
– mente at det var da bare urkomisk at tage venner med til smølfearrangementer.
Hvem ville byde en ven det?
Gammelsmølf
og kærligsmølf lyttede godt efter hvad der blev sagt, for de syntes det var fint
med børnogungesmølfer. Smådrengene er velkomne når fædre skal vise sig frem.
Det er lige smølfefars sted. Og hvor i hele verden får man bedre mulighed som
barn og ung for at lære af nogle værdige rollemodeller for livskundskab,
værdier, dannelse, værdighed og god livsstil? Du kender selv svaret! JA det er
blandt disse smølfer og alle deres aktiviteter. Sjofelogcharmesmølf er meget
idealistisk og han råber op og siger at ’det
er da bare fremtiden med og for de smølfeunge’. De skal se, mærke, erfare og
opleve de sande værdier som bliver formidlet på den legeplads som smølferne
kalder hockey. Der nikkes, bekræftes og bankes på brystet – for
sjofelogcharmesmølf siger tingene så præcist og rigtigt. Grinesmølf havde lært
alle smølferne den gestus. At banke sig på brystet for at vise at er enig i et
udsagn. Grinesmølf er meget dygtig og ved en masse om gode manerer. Det var
godt for smølferne at lære den slags tænkte grinesmølf ud fra devisen hellere
slå sig selv end de andre. Også fordi det ikke LYDER så højt som når 8 råber
’JA’ og 6 skriger ’NEJ’. Den slags er også lige noget for klogesmølf. Han er
blevet så klog at smølfeland er blevet ham for lille og han søgte mod byernes
by for at finde ligesindede. Han orienterede smølferne om at det var bedst at –
som han udtrykkeligt sagde det – tale ’MED hinanden’ frem for – ’OM hinanden’.
Det kunne smølferne li. Roligsmølf morer sig og siger ”det siger noget om dig
og hvor du er”, når dygtigsmølf fortæller om hvor dygtige folk han altid
omgiver sig med.
Nu er det
ellers en forsamling af ydmyge - og af og til næsten selvfornægtende - små smølfer, men ind imellem lyser nogle af
dem op og vil frem i lyset med deres smølfekunster. Og da smølfefesten endelig
gik i gang var det tydeligt at opfindersmølf havde sin dag. NU ville også han
brænde igennem og sætte alle de yngre smølfer på plads. Opfindersmølf leverede
en smuk selvoplevet fortælling om at køre i bil, spise fordærvet mad, komme på
toilettet, mentalt indrette toilettet som sit eget hjem, møde store gamle
damer, drikke øl og erfare at når den smukke unge tjenerinde bøjede sig
fremover så kunne man se hendes flotte bryster. Alle de søde smølfer klappede
over denne detailrige fortælling hvor de hver især identificerede sig med dele
af den fortælling de nu kunne begribe ud fra deres smølfeunivers. Råbesmølf
hørte godt nok ikke rigtigt efter fordi han sad og ventede på maden – for
råbesmølf kan godt li mad. Grinesmølf syntes det var en god historie og grinte –også
fordi der var en god stemning og det kan han godt lide – men han var vist lidt
fraværende fordi han glædede sig, sammen med gammelsmølf og flere af de andre
til at danse til Pat Metheny og jazz og – og den slags. Gulspandorganisatorsmølf
er mere til firsermusik og der er ikke noget bedre end ”Le Freak” med Chic.
Påståligogretskalværeretsmølf lyttede
alvorligt og empatisk til fortællingen ligesom kærligsmølf, roligsmølf,
klogesmølf og gammelsmølf. Spøgogskæmtsmølf, sprang snapsen over og han var
lidt utålmodig. Den der uro. Han ventede på medisterpølsen. Pølse er godt! Og
pølse er både en lidenskab og en videnskab. Det er svært at lytte til en god
fortælling når maven knurrer og jamrer – når ens krop higer efter noget god mad.
– NÅ ja en god film om Adam og hans æbler kan også være godt. Det viste sig
desværre – lidt senere - at hverken spøgogskæmtsmølf og særligt ikke råbesmølf
var tilfredse med medisterpølsen. Så vover ingen af de andre smølfer at sige
noget godt om den pølse. Råbesmølf mente simpelthen at ”Hhmmnnn” – den medister
var af, som han smukt og poetisk formulerede det: ”produkt af en selvdød gris,
der har ligget og rådnet – og som de har slæbt direkte ind i køkkenet”.
NÅ men
’gulspandorganisatorsmølf’ han sad og kiggede væk, mens der blev fortalt af
opfindersmølf, for han kunne ikke koncentrere sig om opfindersmølfs fortælling
fordi han hele tiden tænke på, grublede over og tænkte så det knagede: ”Hvilken
bil var det du kørte i?” – ”var der knop på!” Gammelsmølf satte også pris på
opfindersmølfs fortælling men han sad og overvejede hvordan han skulle få styr
på den beretning, som han skulle afgive lidt senere. Alle de søde små smølfer
var godt spændte til slut, hvor opfindersmølf med en vis højtidelighed
deklarerede at han selv havde skrevet denne historie. Stort. På den måde er der
mange kvaliteter samlet i smølfegruppen. Det er som i et loppecirkus at nogle
kan stå på hænder, andre kan styre en elefant, nogle kan dirigere at de andre
spiller hockey, nogle kan lave sandslotte, nogle kan malke køer, nogle vælter
spanden for, og nogen igen kan spise meget mad og råbe imponerende højt, nogen
kan blive rigtig vrede eller virkelig føle sig forurettet. Og det er godt for
smølferne at de er så forskellige – ’det er jo styrken’ som også klogesmølf fik
informeret om – og han skulle jo vide sådan nogle ting.
NÅ men så
kom tiden hvor smølferne skulle holde høre beretning om aktiviteterne i
smølfeforeningen og nu hvor det var jul så var smølferne ekstra spændte på
denne fortælling. Smølferne var jo som en stor familie og nu hvor gammelsmølf
skulle vise sit værd og overblik kunne ingen længere sidde stille. Særligt
råbesmølf var aktiv nu. Råbesmølf bad om ordet og orienterede om de etablerede
og lovvedtagne principper som har styret smølfesamlinger gennem generationer.
Og råbesmølf påpegede at NU var det tid til at gammelsmølf skulle afgive
beretning. Det hører også lidt med at råbesmølf – der også lyder navnet
sarte-føle-smølf – lige på DEN dag var lidt pirrelig. Men gamlesmølf - der lige
i situationen som en stor økonomisk investor, satte hele sin kreditværdighed
ind – sagde klart og tydeligt: ”Nu holder vi smølfejulefest - og så skal der
spises, drikkes, hygges, sludres og til sidst danses”. Og sådan blev det og
sådan skulle det være.
Smølferne
har masser af smølfekonkurrencer og være bedst til at være smølf. Kærligsmølf
der altid står for at ret skal være ret og man skal være ordentlig overfor
hinanden rømmede sig på et tidspunkt. Da blev (næsten) alle smølferne stille
–for nu skulle der siges noget vigtigt. Her manede kærligsmølf til besindighed
og rettidig omhu idet han deklarerede: ’Mine smølfevenner, vi har nu været
længe i proces med at optimere vores interne ledelses og styringsprincipper,
herunder, via tavlemøder, at udvikle indikatorer på god intern social konsensus
og social kapital. Der var musestille i det festindrettede smølfejulelokale.
Man ville kunne høre en medisterpølse falde til jorden. Alle smølferne
afventede næste sætning. Kærligsmølf sagde dernæst: ”Det er nu på tide vi
udvikler nye indikatorer til gavn for smølfeværdierne, og jeg vil mene at vi
ikke længere skal bedømmes på at være en god hockeysmølf – MEN at være en god
kammeratsmølf. Det var tyngende og vægtige ord og selv om der var vægtige ord i
cirkulation ved smølfemøderne så gik dette udsagn direkte ind i de små
julesmølfer. Men intet kan stå uimodsagt i smølfeplenum og det kan ikke
overraske at gulspandorganisatorsmølf opponerede og sagde: ”hvis det gælder om
at være kammeratsmølf – så vil jeg ikke vinde”. Dette blev i nogen grad
understøttet af ’sjofelogcharmesmølfen der frygtede at det ’hele ville ende som
en smølfefisseforsamling’. Der blev nikket rundt i smølfeforsamlingen. Smølfer
er æstetikere der værdsætter centrale og præcise statements og imponerende
sproglige nuancer – også selv om de mest støttede forslaget fra kærligsmølf. I
smølfeafstemningen der foregik ved at klogesmølf forestod optælling med støtte
af kontrolsmølfestøtte, viste det sig at vores kære søde, ordentlige,
humoristiske og trofast spøgogskæmtsmølf vandt. De mange små smølfearme kunne
slet ikke stoppe da de hyldede årets vinder.
Det blev en
stor dag hvor alle smølferne hyggede, sludrede og til sidst dansede med 5
sortklædte smølfekvinder. Men råbesmølf sagde til sig selv: ”Nu tager jeg ud og
køber mig en rigtig medister i byen” – og fordi han er en rigtig ærkesmølf og
alle smølferne ved det, så havde de stor respekt for hans medisterbehov og de
ønskede ham ”god smølfemedister og godt smølfenytår” – efter at de havde fået
en dejlig og smølfevarm krammer af ham da han gik. Smølferne cyklede hjem
gennem byen. Det var regnvejr. Det var koldt udenfor. Det var vådt. Det var
mørkt. MEN inde i de små smølfehjerter var der varmt. Inde i kroppens dybeste
dele var der kærlighed, varme, oprighed og stor glæde ved at NU var det endelig
jul og enhver der lyttede efter, ville kunne høre på lang afstand - hvordan de
sang på vejen hjem – mens de cyklede på deres små smølfecykler: ”julen har
bragt velsignet bud, nu glædes gamle og unge, hvad englene sang i verden ud.
..”. De små søde smølfer går nu endnu et år i møde og inde i de små
smølfekroppe der banker en masse følsomme, varme, sarte, blide smølfejulehjerter.
De glæder sig allerede til deres små smølfevinarrangementer, til smølfepetanqueturneringer,
til smølfeskiture, til smølfetresårsfødselsdage, til
smølfehalvfjersårsfødselsdage, til smølfecykelture, til smølfestjernetræf… Og –
så ikke mindst - til den næste SMØLFEJULEFEST.
De kærligste
hilsner fra fortællersmølf
tirsdag den 8. december 2015
Hockey d. 8 dec
Så skal vi igang igen, inden det går løs med julefrokosten på lørdag d. 12
Håber alle er friske, jeg er det næsten
Jeg kommer, Oscar og Konrad kommer, så forhåbentlig kommer vi 12, til 2 sale-
Håber alle er friske, jeg er det næsten
Jeg kommer, Oscar og Konrad kommer, så forhåbentlig kommer vi 12, til 2 sale-
Abonner på:
Opslag (Atom)